Find gode priser og inspiration til din kommende rejse

Du bør aldrig være impulsiv, når du vil købe en billet til en rejse på din næste ferie. Du kan få den bedste rejse for pengene ved enten at bestille rejsen flere måneder før afgang eller ved at tjekke rejsebureauernes tilbud på afbudsrejser, der ofte kun reklameres for få uger før afrejsen. Der er fordele og ulemper ved begge ordninger, og her kommer en oversigt, der sætter dig i bedre stand til at søge efter din drømmerejse til den bedst mulige pris.

Indhent informationer om dine favoritsteder

Alle lande har hver deres specielle turistattraktioner og seværdigheder, som adskiller dem fra andre lande. Det drejer sig især om unikke historiske mindesmærker, bygningsværker, museer, ruiner, landskaber men også naturområder med enestående dyre- og planteliv. Visse lande har ørken, sandstrande, vulkaner, dale, bjerge, sne eller lignende trækplastre, så turisterne kommer især til de lande med de ønskede former for attraktioner.

Klimaet og vejret er bestemt også en vigtig faktor, som turisterne vælger feriedestination efter, og det samme gælder prisniveauet. Afstanden fra Danmark er vigtig for mange turister, da de ikke bryder sig om lange rejsetider. De fleste turister vælger en rejse til et land med et varmt klima, hvor det er muligt at slappe af i det herlige vejr på et luksushotel til en overkommelig pris.

Landene omkring Middelhavet er blandt danskernes foretrukne rejsemål, da flyvetiden kun er omkring 2 timer, og klimaet er perfekt til en afslappende rejse med ophold på strandhotel. Du bør undersøge de forskellige landes seværdigheder, således du bedre kan vælge dine favoritsteder til din kommende rejse.

Sådan finder du en billig, men god rejse

Dit feriebudget har ofte en øvre grænse, og det er nemt at bruge mange penge på ferien, da man jo gerne ønsker mest mulig luksus og afslapning som muligt. Du finder derfor de bedste priser og det største udvalg af ferierejser på nettet, når du søger mindst 6 måneder før afrejsen.

Der findes en anden måde at komme billigt af sted på en rejse, men den kræver, at du kan tage af sted med få dages varsel ofte mellem 2 og 14 dage. Der er tale om billige afbudsrejser, som de fleste rejsebureauer reklamerer for på deres hjemmeside sammen med de øvrige tilbud på rejser.

Du kan finde en rejse til en billig pris hos Spies Rejser, der både har et stort udvalg til hele verden, men også har mange afbudsrejser på grund af deres store udvalg afrejser. Rabatterne på afbudsrejser ligger ofte mellem 20 og 50 %, men hvis det er afbudsrejser med kun 1-2 dages varsel, så kan rabatten nogle gange komme op over 75 %. Rabatten gælder endda både charterrejser med hotel men også all inclusive rejser.