Leder du efter en billig ferie? Og må den gerne være i Norden? Så bør du straks pakke kufferten og flyve afsted mod skønne Færøerne. For her venter der dig oplevelser, som du aldrig i din vildeste fantasi kunne forestille dig fandtes. Færøerne rummer nemlig fantastisk natur, som med garanti vælter dig bagover.
Fantastiske fjelde
Det nok mest slående ved Færøerne er dets storslåede fjelde, som rejser sig direkte fra havet. Uanset hvor du befinder dig, kan du se et fjeld – det gælder også, når du går rundt i Thorshavns gader. Det er noget ganske særligt, når man kommer fra flade Danmark, hvis højeste bjerg knap er et par hundrede meter. Fjeldene følger dig, når du kører rundt fra oplevelse til oplevelse og ændrer sig hele tiden i takt med, at du kommer ud i nye områder. Det skal opleves!
Vandfald, vandfald og atter vandfald
Det kan godt være, at Island er kendt for sine flotte og nærmest majestætiske vandfald. Men så skal du også prøve at tage et smut til Færøerne, hvor vandfaldene bruser ned af den ene fjeldside efter den anden i de regnfulde måneder af året. Du kan ikke undgå at lægge mærke til dem – for de er over det hele.
De mest smukke vandfald er dog det i Saksun og Fossá, der ligger blot 15 minutters kørsel derfra. Når det har regnet, kan det blive helt op til 30 meter i bredden!
Gode muligheder for ø-hop
Noget helt tredje som er ganske fantastisk ved Færøerne er, at der er gode muligheder for ø-hop. Du kan køre mellem de største af dem takket være undersøiske tunneller. Ved resten kan du enten sejle eller flyve over med helikopter (som i øvrigt ikke koster særlig meget). Så hvis du har god tid til at udforske det smukke land, bør du stærkt overveje at tage på ø-hop. Ikke én er ens. Så der venter fantastiske oplevelser på dem alle sammen!